95 % af menneskets hud er dækket af hår. Skønsmæssigt har et menneske mellem 100.000 og 200.000 hår på hovedet. Blondt hår er som regel kraftigere og tættere end rødt hår. Brunt og sort hår ligger nogenlunde midt imellem. I alt har vi ca. 5 millioner hårstrå over hele kroppen.
Håret består af 75 % protein (såkaldt keratin) og 15 % vand. Resten er mineraler, lipider, kulhydrater og farvepigment. Hårstrået lever ikke, dvs. det indeholder ingen nerver og forsynes ikke med blod. Det er opbygget af et strå og en rod, der er indesluttet i en hårsæk. Hårstrået har en blød, indre kerne - et keratinlager - og et yderlag med et gennemsigtigt og beskyttende hylster. Talgkirtlen på hver side af hårsækken producerer sebum, som er det fedt, der giver håret glans. Personer med fedtet hår har helt enkelt overskud af sebum i håret.
Hårstråene vokser ud fra hårsækkene, der ligger i overhuden og findes over hele kroppen. Celler i hårsækkens bund deles og skydes opad, samtidig med at de forhornes og dør. Det meste af håret består altså af døde celler. Det er hårsækken, der bestemmer hårets udseende. En lige hårsæk giver som regel lige hår, en bøjet hårsæk giver normalt bølget hår, mens en spiralformet hårsæk oftest giver et lokket eller krøllet hår.
Håret består af forskellige lag, og det mellemste lag indeholder stoffet melanin, et pigment, der afgør hårets farve. Hårfarverne afhænger af, hvor meget pigment der findes i hårstråene. At håret bliver gråt hos ældre skyldes, at dannelsen af pigment har fortaget sig eller er ophørt.
Selv om håret ikke består af levende celler, påvirkes det i stor udstrækning af den almene sundhed, og hvad vi får i os. En varieret kost giver generelt alle de næringsstoffer, som håret behøver. Når håret er friskt, ligger det fine fedtlag uden på hårstrået præcis som skællene på en grankogle. Skællene er lukkede, og overfladen jævn og glat. Håret reflekterer lyset og ser blankt og sundt ud. Når håret ikke har det godt, er skadet eller udtørret, rejser skællene sig. Håret bliver ru og porøst, alt lys forsvinder ind i "koglen", og håret virker mat og livløst.
Hårets vækst
Livet i hårsækken kan inddeles i en vækstfase og en hvilefase. I vækstfasen dannes og vokser hårstrået. Ca. 80-90 % af hårstråene befinder sig samtidigt i denne vækstfase. Håret vokser i ca. 1.000 dage og hviler i ca. 100. I hvilefasen forsvinder den nederste del af roden, og hårstrået sidder fast i den øverste del af hårsækken i længere tid. Når hårstrået endelig løsninger sig, er dette et signal, der starter en ny vækstfase. Et nyt hårstrå begynder at dannes på samme plads.
Håret vokser 1-2 cm pr. måned og hurtigere i nakken end længst oppe på hovedet. Hårets vækst bestemmes af arvelige faktorer. Hvor langt hår, du kan få, afhænger af, hvor længe vækstfasen varer. I perioder, der varierer mellem to og seks uger, hviler og afstødes håret. I løbet af et døgn er det normalt at tabe ca. 100 hårstrå.