Hvad er et ar?

Ardannelse er en naturlig del af helingsprocessen og forekommer, når huden reparerer skader, som er forårsaget af en ulykke, et kirurgisk indgreb eller en sygdom. Ved større hudskader tager det længere tid for huden at hele, og risikoen for et synligt ar er større.

Ardannelsen påvirkes af alder, placering og visse genetiske faktorer. Yngre hud kan overreagere ved heling og danne større og tykkere ar. Et ar kan være rødt og tykt i starten og så blive blegere efterhånden. De nydannede kollagenfibre i huden ændrer ikke blot det visuelle udseende. Visse hudområder kan også få begrænset funktionalitet (ingen hårvækst eller svedkirtler) og begrænset bevægelighed.

Det kan tage op til 18 måneder, før et ar er udglattet og blegnet efter en skade, men svære ar kan:
• vokse sig større
• forblive røde/mørke og fortykkede uden at blegne
• give ubehag, kløe eller smerte
• begrænse bevægeligheden i et led
• give psykiske problemer på grund af synligheden

 

Hvad påvirker ardannelsen?

Der er mange forskellige faktorer, der spiller en rolle for ar og deres dannelse, herunder alder, genetiske faktorer samt hvor på kroppen, arret er.

Alder
Huden læger langsommere hos ældre mennesker, mens yngre hud har en tendens til at ”overreagere” og danne større og tykkere ar.

Genetiske faktorer – hudtype
Mennesker af afrikansk og asiatisk oprindelse med kraftig hudpigmentering får oftere grimme ar, fx keloider.

Arrets placering
Ar over eller tæt på muskler, som er meget aktive, fx på ryg, ben, skuldre og led, spreder sig ofte og bliver større og mere synlige end ar, som dannes på mindre aktive områder.

Sårinfektion eller -komplikationer
En sårinfektion øger risikoen for en dårligere arheling.

Kelo-cote findes på apoteket og kan enten købes direkte på de enkelte apoteker eller via apotekernes hjemmeside.

Produkter