Forbrugerrådets blad Tænk har i juni publiceret en test af solbeskyttelsesprodukter, hvor Cosmea Børne solspray SPF 30 var blandt de produkter, der blev undersøgt. I testen får Cosmea produktet gennemgående et godt resultat, også i forhold til de øvrige testede produkter. Trods dette får Cosmea Børne solspray ikke en høj samlet bedømmelse i testen.
Cosmea har sikre og gode solbeskyttelsesprodukter!
Cosmea ACO har i mere end 50 år udviklet sikre og effektive solbeskyttelsesprodukter til nordiske forbrugere. For os er det en selvfølgelighed løbende at få vores produkter testet ud fra de europæiske anbefalinger, som gælder for bestemmelse af UVA- og UVB-beskyttelse samt vandresistens. I en uafhængig test, som for nylig blev udført af myndighederne i Norge og Sverige, falder Cosmea’s produkter flot ud og opfylder alle kravene. Cosmea ACO’s solbeskyttelsesprodukter giver med andre ord en sikker og god beskyttelse mod solen!
Godt resultat for Cosmea’s solcreme, men en lav samlet bedømmelse.
Forbrugerrådets blad Tænk har i juni publiceret en test af solbeskyttelsesprodukter, hvor Cosmea børne solspray SPF 30 var blandt de produkter, der blev undersøgt. I testen er produkternes UV-beskyttelse og deres vandresistens blevet undersøgt, mærkningen vurderet og deres kosmetiske egenskaber bedømt. Ud fra resultatet i testen er produkterne blevet bedømt på en skala fra 1 til 100.
I Tænk’s test får Cosmea produktet gennemgående et godt resultat, bortset fra dets vandresistens (til trods for at vi selv har gode resultater for produktets vandresistens, som vi har målt med de standardiserede og anbefalede testmetoder). Trods de gode resultater, og at produktet klarer sig godt i sammenligning med de øvrige testede produkter, får Cosema børne solspray en lav samlet bedømmelse i testen.
Afgørende for udfaldet af testen, er at Tænk belønner produkter med høj afvigelse mellem mærket og målt SPF-faktor, samt at produkternes evne til at være vandfast bliver målt ud fra en ikke dokumenteret eller anbefalet testmetode. Disse to faktorer trækker både den samlede bedømmelse af Cosmea Børne Solspray ned, samtidig med at de gavner andre produkter fejlagtigt. Dette stiller vi spørgsmålstegn ved og påpeger samtidig manglerne i Tænk’s test i punkterne nedenfor.
• Produkter som har et meget højere resultat af målt UVB-beskyttelse i forhold til mærket solbeskyttelsesfaktor vurderes højere i testen end dem, som får et resultat, der ligger tæt på mærkningen. Cosmea ACO deler ikke Tænk’s opfattelse af at det er godt hvis forbrugeren får en højere faktor end den mærkningen angiver. Dette er især fordi vi ved at solfilter har en negativ påvirkning af miljøet samt øger risikoen for hudirritationer og allergi.
• Tænk accepterer at produkter ikke opfylder de gældende EU-anbefalinger for solbeskyttelsesprodukter, både hvad angår UVB- og UVA-beskyttelse. Dvs. de giver en god vurdering af produkter, som ikke opfylder kravene til UVB- og UVA-beskyttesle. For eksempel har Tænk givet et konkurrerende produkt med mærket SPF-faktor 30 karakteren 6 (af 10 mulige), trods en målt SPF-faktor på 27. Cosmea ACO mener ikke det er acceptabelt.
• Tænk har anvendt en ikke vedtaget og anbefalet testmetode til bestemmelse af produkternes vandresistens. Begrundelsen er at metoderne er kostbare at udføre. En ikke valideret og godkendt test risikerer desværre at give upålidelige resultater. Cosmea ACO kan ikke acceptere at høje omkostninger er en anledning til at undgå anbefalede testmetoder, og dermed risikere at få et utroværdigt resultat.
Vigtigt at bruge solbeskyttelsesprodukter
Myndighederne såvel som branchen oplyser om vigtigheden af at bruge gode solbeskyttelsesprodukter som f.eks. Cosmea’s produkter. Vi mener derfor det er uheldigt hvis uberettiget usikkerhed angående produkternes effekt breder sig, da det i værste fald kan nedsætte brugen af solbeskyttelsesprodukter og i sidste ende føre til solskader.
Desværre har man i Tænk’s test valgt at lægge stor vægt på resultater fra ikke-konventionelle metoder. Produkter som underleverer på vitale parametre, som UVA- og UVB-beskyttelse ifølge mærkningen, bliver vurderet godt som helhed. Denne type tolkninger af resultaterne er næppe den bedste for fremtiden, hverken for Tænk eller apotekerne, og frem for alt ikke for forbrugerne.