Press release 07-03-2011

Solen gør din hud gammel

Ahhh, følelsen af solens stråler der varmer sjælen efter en lang vinter. Men de velgørende stråler udtørrer samtidig huden og forårsager synlige tegn på ældning såsom rynker, fine linjer og pigmentpletter. Cliniderm lancerer derfor Sun Skin Care, der både beskytter effektivt mod UV-stråler og modvirker ældningstegn.

Sol og rygning er de ydre faktorer, der har størst indflydelse på hudens ældning. Solens UV-stråler genererer frie radikaler, der kan forårsage såkaldt oxidativ stress – ældning af huden. Samtidig mindsker de frie radikaler fugt- og kollagen-indholdet i huden, så den bliver mindre elastisk og får flere rynker, fine linjer, ujævn farve og pigmentforandringer.

Multifunktionel solbeskyttelse

Cliniderm Sun Skin Care er en ny generation af solbeskyttelse, der kombinerer effektive UV-filtre med avanceret hudpleje. Alle produkterne har Skin Protection System™, en multifunktionel komposition der både beskytter huden mod solen og mod synlige ældningstegn. Produkterne indeholder en kombination af effektive fugtgivende emner, der styrker fugtbarrieren for at modvirke tørhed og øge hudens spændstighed.

Cliniderm Sun Skin Care er et resultat af mange års videnskabelig forskning om huden, og hvordan den påvirkes af solen. Hudens forskellige barrierer er afgørende for, hvordan huden påvirkes af solen. For optimal beskyttelse kræves produkter som styrker og bevarer hudens barrierer. 

UV-barrieren beskytter huden mod UV-lys ved at reflektere, absorbere og sprede lyset. Cliniderm Sun Skin Care giver en bredspektret beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler.

Barrieren mod frie radikaler er vigtig, da de frie radikaler kan fremme hudens ældning ved at nedbryde kollagenet og skade hudens strukturer. Frie radikaler skabes bl.a. af eksterne faktorer som UV-lys. Cliniderm Sun Skin Care indeholder antioxdanter, Vitamin C og E samt Q10 for at neutralisere de frie radikaler.  

Fugtbarrieren kan skades af solen, der udtørrer huden og leder til tab af spændstighed, elasticitet og glans. Cliniderm Sun Skin Care indeholder fugtgivende emner, der styrker hudens fugtbarriere og modvirker tørhed.

Nærmeste forhandler:  T: 70 22 36 60

Kontakt:

 
Maiken Oline Stenild, Trade Marketing Manager Cliniderm Sol, T: 45 17 41 67,
E: maiken-(d_)-_o-(d_)-_stenild-(_sm3Remove)-_-(_a)-_aconordic-(d_)-_com
Louise Poulsen, CC Public Relations, T: 70 20 15 56, E: lp-(_sm3Remove)-_-(_a)-_ccpr-(d_)-_dk