Spørg din sengepartner om din snorken

Det er ikke en selvfølge, at den, som snorker, er så motiveret til at få løst problemet, at man søger hjælp. Men det er oftest ikke den, der snorker, som lider mest – det er snorkerens sengepartner. Hvor plaget denne er, afhænger naturligvis af hvor lydfølsom vedkommende er.

Du behøver ikke ligge vågen, fordi din sengepartner snorker

At snorkelyde kan være rigtig irriterende har nok alle oplevet en gang i deres liv. Men hvis ens sengepartners snorken gør, at man ligger søvnløs/vågner flere gange i løbet af natten eller hvis man slet ikke kan sove i samme rum, vil de fleste nok medgive, at det har en stor negativ indvirkning på samlivet og derfor kræver behandling.

At snorke er også et problem for dig, som snorker

Det er bevist, at snorken kan forstyrre søvnen – også hos den, der snorker. Det er megen forskning, som har påvist sammenhæng mellem snorken og søvnproblemer. Snorken, som giver dårlig søvn er oftest den mest enkle forklaring på symptomer som overdreven dagstræthed, koncentrationsbesvær og dårligt humør. Derudover er der visse risici forbundet med, at man ikke får tilfredsstillet sit søvnbehov over længere tid.