Børn i solen
Barnets hud er meget mere følsom end den voksne hud. Den er tyndere og har mindre pigment, hvilket betyder at barnet bliver lettere forbrændt. Store mængder sol i barneårene, mod en tynd og umoden hud, danner grundlaget for de skader som i kombination med yderligere UV-doser i voksenalderen får ”bægeret til at flyde over”. Med tiden kan det i værste fald føre til udvikling af malignt melanom og andre former for hudcancer.
Hvornår skal jeg smøre mit barn ind?
Det spiller ingen rolle om barnet spiller fodbold, sejler eller leger i sandkassen. Barnet kan blive forbrændt uanset hvad det foretager sig. Børn eksponeres for meget sol: de fleste af os får hele 80% af vores totale soldosis inden 18 års alderen. Så uanset om barnet leger på legepladsen eller på stranden er det vigtigt at smøre alle de dele af kroppen ind som kan nås af solen med en god solbeskyttelsesfaktor.
Hvad skal man tænke på når man vælger solcreme til sit barn?
Cremen skal have en tilstrækkelig solbeskyttelsesfaktor, fra SPF 15 og opefter, afhængig af hvor man befinder sig. Til de lidt mindre børn anbefaler mange hudlæger, at man anvender cremer med reflekterende filter; partikelfilter som ikke absorberes af kroppen og dermed mindsker risikoen for kontaktallergi. Denne type af cremer efterlader en hvid hinde på huden, hvilket gør at man nemt kan se om barnet er ordentligt smurt ind. Der skal smøres rigeligt solcreme på og indsmøringen skal gentages efter bad eller efter man har svedt. Cremen skal være så vandresistens som muligt. Tænk også på at lede efter pladser med skygge i solens stærkeste timer.
Hvad gælder egentlig for børn i solen?
Spædbørn bør ikke opholde sig i solen uden at være dækket med tøj, solhat og parasol. Det er en god tommelfingerregel, at barnet altid har en t-shirt og solhat på, og der findes speciel solbeskyttelsestøj man kan anvende. Men i de tilfælde eller for de dele af kroppen som undtagelsesvis bliver eksponeret for sollys anbefaler ACO at man anvender solbeskyttelse, som er specielt tilpasset de små børns specifikke behov. Glem ikke at smøre fodryggen ind inden sandalerne kommer på! Mellem kl. 11-15, når solen er stærkest, er det ekstra vigtigt med disse råd, som også bør følges af ældre børn og voksne.