Spørgsmål og svar

Her finder du spørgsmål og svar om alt fra børns solfølsomme hud og hvad du skal tænke på når du rejser til sydlige breddegrader til solcremernes indhold og  ACO’s forskning om sol og hud. Og hvis du savner nogen information, må du meget gerne kontakte vores solekspert her.

For at kroppen kan fungere, skal vi have D-vitamin. Det findes eksempelvis i laks, kantareller og visse nødder. Men den mængde vi får gennem maden er ikke tilstrækkelig. Solen hjælper også med at opbygge D-vitamin i kroppen, og derfor har vi brug for en daglig dosis sollys. Studier omkring D-vitamin viser, at når vi bruger solcreme, mindskes indtaget af D-vitamin IKKE. Det er fordi solcremen lader en vis mængde UV-stråler passere, samtidig med at vi ikke har solcreme på hver dag hele tiden. Selv i skyggen optager huden D-vitamin. Vi anbefaler derfor at man altid beskytter sig mod solen, når man bliver eksponeret for sollys.

Kilde:

Norval M and Wulf HC, Does chronic sunscreen use reduce vitamin D production to insufficient levels?. BJD 2009 161, pp732-736.

Wolpowitz D and Gilchrest BA, The vitamin D questions: How much do you need and how should you get it? J. Am.Acad. Dermatol. 2006; 301:317.

 

Solen udtørrer vores hud, er skyld i pigmentpletter og bidrager til det meste af den del af hudens ældning som kommer fra ydre påvirkninger, altså det der ikke er arveligt. At bruge solbeskyttelse er derfor et effektivt middel til at modvirke hudens ældning i form af rynker, pigmentpletter og mindre spændstighed.

HVORFOR HAR BØRN BRUG FOR EKSTRA BESKYTTELSE MOD SOLEN?

Små børn bør ikke udsættes for direkte sollys, og skal først og fremmest beskyttes af skygge og tøj. Ofte anbefaler man at børn under 6 måneder ikke smøres med solcreme overhovedet. Grunden til denne anbefaling, er at man vil undgå at små børn overhovedet eksponeres for solen – det betyder altså ikke at solcreme er farligt at bruge på små børn.

En generel tommelfingerregel er at smøre barnet med et tykt lag solcreme på de dele af kroppen, som ikke er dækket af tøj. Smør gerne to lag på lige efter hinanden. Hvis barnet bader meget eller tørres med håndklæde forsvinder solcremen hurtigere og man bør smøre oftere. Det er vigtigt at man er omhyggelig, når man smører barnet – det er let at glemme steder som ansigt, pande, læber, ører, arme, hænder og fødder.

Smør barnet i en kølende gel eller creme. Receptfri hydrokortisoncreme kan lindre ved soleksem. Undgå solen fuldstændigt indtil huden er normal igen. Ved alvorlige problemer bør du kontakte en læge/sygehus. For at forebygge forbrændinger: Hav tøj på og smør med solcreme allerede inden barnet går ud i solen. Gentag indsmøring efter behov. Ofte er grunden til at man bliver forbrændt, at man har smurt sig for sent, eller ujævnt. Når man laver aktiviteter som ikke forbindes med solbadning, for eksempel leg i haven, er det let at glemme solbeskyttelse.

Ja, alle vores solbeskyttelsesprodukter er vandresistente. Men da vi ved at solbekyttelsesprodukter meget ofte bruges i forbindelse med badning, er de fleste desuden ekstra vandresistente. Det betyder at de kan klare badning i 4 x 20 minutter uden at miste effekten, og ikke 2 x 20 minutter som er kravet for at et produkt må kaldes vandresistent. Hvis man tørrer sig eller lægger sig på et håndklæde efter badning, vil en del af solcremen gnides af og man bør smøre sig igen.

HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN SKAL MAN ANVENDE SOLBESKYTTELSE?

For at få den beskyttelse som faktoren angiver skal man bruge rigeligt creme – ca. 30 ml for en voksen. Det svarer til en håndfuld. For børn er det barnets hånd, der gælder. Da dette ikke er så let i praksis, er det en god regel at smøre et jævnt lag to gange efter hinanden på de dele af kroppen som bliver udsat for solen, for på den måde at få en god effekt af solbeskyttelsen. Det er vigtigt at vide, at hvis man bare smører et halvt så tykt lag, kan man i værste fald mindske effekten så meget at en sollotion med SPF 15 kun beskytter som en med SPF 5.

Faktor 15 er en god basefaktor for de danske forhold, men det er altid vigtigt at tage hensyn til hudtype, alder og hvilket tidspunkt på dagen man eksponeres for solen.

En grund til ikke at vælge højere faktor end man har brug for er, at solcremer med høj beskyttelses faktor også indeholder en større mængde UV-filter. Og UV-filter kan give allergiske reaktioner, selvom det er usædvanligt. Men med højere indhold af UV-filter, øger man altså risikoen for en allergisk reaktion. Desuden mindsker man eventuelle miljøpåvirkninger, hvis man holder sig til den faktor, man har brug for, i stedet for at vælge en højere.

Alle solcremer kan desværre efterlade pletter på tøjet. De indeholder olier som kan være svære at få væk fra tøjet. Desuden er solfiltrene ofte svagt gule, hvilket gør dem mere synlige. Jernholdigt vand kan også forstærke misfarvningen yderligere. For at undgå pletter er det en god idé at lade solcremen tørre helt ind, inden du klæder dig på, og undgå at vaske tøjet i jernholdigt vand.

Et tilstrækkeligt tykt og jævnt lag solcreme, som giver en god beskyttelse, får man bedst ved at smøre sig to gange på de dele af kroppen, som bliver udsat for sol. Hvis man smører for tyndt eller for sjældent, kan effekten i værste fald mindskes så meget, at en sollotion med SPF 15 kun beskytter som en med SPF 5.

Det afhænger af hvor følsom du er overfor solen, hvor du befinder dig (Danmark, middelhavet, på en sejlbåd), og hvor lang tid du skal være i solen. Begynd altid med en højere faktor og trap ned når huden har fået farve. Husk at huden er ekstra sart i begyndelsen af en solsæson.

Det afhænger af flere ting – hvor du skal hen, hvad du skal lave og hvor solfølsom din hud er? I Danmark er en solcreme med faktor 15 som regel nok, hvis man ikke har solfølsom hud. Hvis man for eksempel er ved Middelhavet, det sydlige Asien eller i lande omkring ækvator skal man bruge en stærkere solbeskyttelse. Begynd med en højere faktor en du normalt bruger og trap løbende ned når huden tager farve. Du bør altid tilpasse din solbeskyttelse til din aktivitet: Generelt skal man bruge en højere faktor ved vandet end i byen. Tænk også på at hvis man rejser udenlands om efteråret eller vinteren er huden ligeså følsom overfor solen som i begyndelsen af foråret og sommeren.

Nogle forbereder huden på udenlandsrejsen ved at gå i solarium, men det giver en begrænset beskyttelse. Solarium farver kun eksisterende hudpigment, som man ikke har så meget af om vinteren. Solarium giver mest UVA-stråling og bidrager derfor ikke til at opbygge mere pigment, som øger hudens naturlige beskyttelse. Derfor giver solarium ikke en tilstrækkelig beskyttelse og du skal stadig bruge en solcreme med høj SPF.

Solcreme til ansigtet ligner mere en almindelig ansigtscreme, da den er let at smøre ud, den tilstopper ikke porerne og den trænger lettere ind i huden – uden at gøre den blank. Solcreme til ansigtet har også flere plejende egenskaber, som fugtbindende ingredienser og antioxidanter. Et solprodukt til ansigtet er mindre i størrelsen og derfor let at have med sig, hvilket er bekvemt når beskyttelsen skal genopfriskes i løbet af dagen.

Smør dig med en kølende gel eller lotion. Undgå solen indtil huden er normal igen. Dvs. når den ikke længere er øm, rød eller varm. Når du er klar til solen igen, er det vigtigt at du brugere en højere faktor, end den du brugte, da du blev forbrændt. Ved kraftig forbrænding kan anden behandling være nødvendig – du bør opsøge din læge, hvis det er alvorligt.

HVORFOR SKAL MAN ANVENDE ACO’S SOLPRODUKTER?

ACO fastsætter produkternes beskyttelsesfaktor i test, der simulerer sollys. Den opnåede beskyttelse påvirkes og ændres ikke i det sollys, som vi udsættes for. Derfor er produkternes solbeskyttelse fotostabil.

Det indebærer at produkterne er testet til at klare badning i 4 x 20 minutter uden at miste effekten. Hvis du tørrer dig eller lægger dig på et håndklæde efter badet, vil en del af solcremen gnides af, og du bør smøre dig igen.

ACO solprodukter sælges kun på apoteket.

Der findes 26 forskellige UV-filtre, som er godkendt til anvendelse i solbeskyttelsesprodukter. Tidligere har man opdelt filtre i kemiske og fysiske, men i dag taler vi i stedet om kemiske og partikulære filtre. Kemiske filtre absorberer UV-lyset og omdanner det til varme. Definitionen på et partikelfilter er at dets struktur får UV-lyset til at reflekteres væk fra huden. Et partikelfilter bliver på hudoverfladen og trænger ikke ind i huden.

Valget af betegnelsen partikelfilter skyldes at der findes både organiske og ikkeorganiske filtre, som er partikulære, og man derfor dækker hele gruppen med denne betegnelse. I modsætning til tidligere, hvor betegnelsen fysisk kun blev associeret med ikkeorganiske filtre som for eksempel titandioxid, og dermed var for begrænset i sit udtryk.

For at beskytte sig mod solens skadelige stråler, skal alle uanset hudtype, bruge en sikker solbeskyttelse på kroppen og i ansigtet. ACO’s skønne sollotioner til kroppen giver en umiddelbar og sikker beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. ACO’s solcremer til ansigtet er specielt lavet til at beskytte og pleje ansigtets lidt mere følsomme hud. Cremen trænger let ind i huden og blødgør den uden at tilstoppe porerne.

Efter en hel dag i solen kan det være dejligt med et after sun produkt, som køler, beroliger og plejer huden. Men husk at produkterne ikke beskytter dig mod solen!

HVAD INDEHOLDER EN SOLCREME – OG HVORFOR?

Partikelfilter er små hvide partikler, som ligger på hudoverfladen og reflekterer sollyset, hvilket gør at huden ser hvid ud. Et jævnt hvidt udseende er derfor et sikkert tegn på en god beskyttelseseffekt.

Der findes 26 forskellige UV-filtre, som er godkendt til anvendelse i solbeskyttelsesprodukter. Tidligere har man opdelt filtre i kemiske og fysiske, men i dag taler vi i stedet om kemiske og partikulære filtre. Kemiske filtre absorberer UV-lyset og omdanner det til varme. Definitionen på et partikelfilter er at dets struktur får UV-lyset til at reflekteres væk fra huden. Et partikelfilter bliver på hudoverfladen og trænger ikke ind i huden.

Valget af betegnelsen partikelfilter skyldes at der findes både organiske og ikkeorganiske filtre, som er partikulære, og man derfor dækker hele gruppen med denne betegnelse. I modsætning til tidligere, hvor betegnelsen fysisk kun blev associeret med ikkeorganiske filtre som for eksempel titandioxid, og dermed var for begrænset i sit udtryk.

Zinkoxidbaserede solcremer er både pålidelige og stabile med en lille risiko for allergier. De bruges jævnligt, frem for alt til børn i Australien og USA samt i visse europæiske lande. I EU er zinkoxid dog ikke et godkendt UV-filter pga. usikkerheden omkring nanoformen af ingrediensen. Dette har resulteret i at ACO har fjernet alle solbeskyttelsesprodukter med indhold af zinkoxid på det nordiske marked.

HVORFOR KALDER VI OS EKSPERTER?

For at sikre at de solcremer, der findes på det europæiske marked, giver en god beskyttelse, og for at gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne og vælge den rigtige solbeskyttelse, har EU-kommissionen lavet en rekommandation angående test og mærkning af solcremer, som kosmetikbranchen bør følge. Vi følger selvfølgelig anbefalingerne og vores solbeskyttelsesprodukter opfylder dermed de krav som EU stiller. Alle solbeskyttelsesprodukter skal ifølge EU være fotostabile og beskytte mod både UVA- og UVB-stråler. UVB-beskyttelsen skal mindst svare til den faktor, som angives på emballagen og UVA-beskyttelsen skal være mindst en tredjedel af UVB-beskyttelsen. Så må produktet desuden bære det officielle UVA-symbol, som den europæiske brancheorganisation for kosmetik, Colipa, står bag. Beskyttelseseffekten måles med standardiserede metoder, og alle ACO’s solcremer er selvfølgelig testede, for at sikre at de lever op til alle disse kriterier.


test